Da Han blev født, den lille, blev en verdensorden vendt på hovedet.
I år bliver julen også anderledes, hele verden rundt. Det er som om uanset hvor man vender sig, så er det både noget nyt og anderledes, og på samme tid det samme, en karusseltur der bliver ved og man kan ikke stå af.
Denne jul skal jeg fejre alene – men dog online med mine unger – alene og dog med julemad fra mine søde underboer – alene og dog med blomster og gaver sendt fra nære veninder med et postnord der denne jul har brillieret med hurtighed – alene, men med min mand i telefonen, når han mærker det brænder på i fortabthed.
Så jeg kan jo ikke klage.
Denne juleaftensmorgen er med blå himmel og sol; radioen er fuld af julemusik, som kan nappe lidt i hjertet, fordi den minder om tidligere juleaftener: som barn, som voksent menneske med alt det, der hører til, som præst – som menneskebarn.
Det er jo bare at huske på, at alt det er jeg stadig.
Også selvom covid bed mig i haserne før jul. Den er heldigvis ved at slippe.
Lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke.
Glædelig jul til alle derude, ønsker jeg fra 1. sal i Bangsbostrand.