Genkendelse

Genåbning, genstart, gen-alt-muligt hørtes meget for et par år siden. Mennesker og al deres virksomhed skulle lære at kende deres liv på ny, vendt mere eller mindre på hovedet.
Siden er meget tænkt og skrevet: er det coronaens skyld /fortjeneste at….

Mon dog ikke vi stadig genkender vore egne liv?

 Altså selv om ting og værdier blev vendt rundt og rundt igen?
Nyligt er jeg flyttet. Igen. Bøgerne er sat på plads, systematisk, og tilføjet guldet fra min fars og mors reoler. De fylder en del meter og er det end ret så bøvlet at flytte med bøger, er der en genkendelsens glæde ved at holde den ene og anden i hånden.

Eventyr i tre bind, som min mor læste op af, og biskop Hans Mikkelsens dagbøger 1626-41 som han yndede at læse højt af, da vi var voksne.
Genkendelsens glæde ved gamle bekendte: Helleberg og Homer, Auster og Åsbacka, Laxness, Gudmundsson og Heinesen.  Og alle de andre.

Bøvlet er det at flytte bøger, men kærlighedsmøder er det også.
Godt nyt og velsignet år!

Løgumkloster januar 2024